Kort om hjemmetræning

Hjernebarnet støtter forældre, som målrettet optræner deres hjerneskadede børn efter metoder, som reelt udvikler de hjerneskadede børn. På indeværende tidspunkt støtter vi metoderne FHC, IAHP og ABR, men flere metoder kan blive aktuelle.

Vi træner vores børn hjemme fordi vi kan se, at vores børn udvikler sig og får flere færdigheder og kompetencer. Hvis I vælger at træne jeres barn selv, følger der nogle opgaver med, som kræver noget af jer: I skal vælge den rette metode til jeres barns som støtter barnets udviklingsbehov bedst muligt. I skal strukturere og gennemføre træning i hverdagen og indrette familiens liv rundt om træningen. I skal samarbejde med kommunens team af fagpersoner, som ikke altid er enige i den måde I arbejder på. Fremfor alt skal I sørge for at have det sjovt og gennemføre træningen i en positiv og rar atmosfære for familien og jeres barn. Det kræver noget af jer og alle medlemmerne af hjernebarnet har hver deres historier at dele både med successer og frustrationer. Det er ikke altid let, men sammen kan vi mere! Citat mor til hjerneskadet pige, som træner på 4. år. " Selv den hårdeste dag med hjemmetræning er bedre end hverdagen før vi begyndte at træne selv",