Sarah blev født i 1995 og var de første 5 år svært

  hjerneskadet. Så besluttede hendes forældre at de ville prøve

  med Doman-metoden.

  Læs den fantastiske historie :-)

Da Gustav var 8 måneder tog jeg mod til mig og sagde til sundhedsplejersken at jeg var bekymret for hans udvikling, hun slog det hen, hun syntes at han så fin ud. Det var her vores frustrationer med fagfolk for alvor begyndte, da vi de næste år, igen og igen, skulle høre, at der ikke kunne være noget galt med et barn, som jo var så kønt.

Vi er ”heldig” med at gutten har lært alt før. Han trenger ikke lære alt på nytt, mye ligger ferdig lagret  og trenger bare å vekkes til live igjen. Fortsatt er det lang vei å gå – men vi har funnet veien og hjelpen. Intensiv stimuli og trening, trykkammer HBOT og ren og riktig kost og tilskudd.

Lægen havde mistanke om, at Cecilie havde Down Syndrom pga. firefingerfure, lavt-siddende ører, små øjenspalter og slaphed i muskulaturen. Vi blev bekymrede, men tog det – trods alt – roligt. Det var vores 4. barn, jeg er selv fysioterapeut og har i en periode arbejdet på neonatal afdelingen, og erfaringen herfra medvirkede til, at jeg bevarede roen. Jeg husker lægens ord ordret, han sagde; ”hun har ikke Down Syndrom, men er født med en anden kromosom-fejl. En kromosom-fejl kaldet Ring 18”.

William blev født med navlestrengen rundt om halsen og den ene arm. Hans fødder lå mærkeligt indad, og han havde ingen fødselsgråd. Jordemoderen blev hektisk, og der kom en læge og tilså ham. Han blev suget og herefter blev vi kørt på barselsgangen.

”Se på mig”.. ABA træningen har udrettet små mirakler. Det er gået op for Jasmine, at det er dejligt at få øjenkontakt med folk. Vi glæder os til den dag hun begynder at grine hver dag.

Vi har nu været i gang med træningen i et år. Jeg må sige, at det er blevet en livsstil. Det sidste år har vi haft så mange glæder, og bare det at se, at Mathilde er begyndt at leve, er nok i sig selv. Det varmer utroligt meget at se vores piger lege sammen, og endda også skændes, ligesom rigtige søskende.

Jens er vaccinationsskadet ved kighostevaccinen. Som følge heraf har han haft ca. 11.000 epileptiske anfald. Jens er for nyligt begyndt at løbe, og han har nu fået så meget balance, at han uden støtte kan stå på et ben. Alle vores sejl – såvel økonomiske som sociale – er sat ind for at få Jens rask – og her menes rask = normalfungerende.

Catherina har spastisk tetraplegi i svær grad (spastisk lam i hele kroppen).
Catherina var sondemadet i 1½ år, før vi startede med at træne. Dårlig vejrtrækning, meget lille/ næsten ingen hovedkontrol – kunne dog af og til ligge på maven og løfte hovedet i kortere tid. Ingen normale færdigheder.

For os har det kun været rigtigt og godt at skifte til ABR. Her får vi gjort noget ved Maxs fysiske problemer, og han elsker at ”træne” på denne måde. Vi er helt sikre på det skyldes, at der ikke forlanges noget af ham, som han ikke kan. Han har selv medindflydelse på hvad der skal ske imens vi træner. (at se jeopardy er helt klart favoritten lige nu)

Vi oplever også, at han er langt mere glad, har større overskud, har mod på mere nyt - og gerne noget vildt. På det seneste er han begyndt at grine, når vi lægger ham på maven. Det har han ALDRIG gjort før. Han kan også flytte sig (krybe), når han ligger på gulvtæppet i stuen, og endda selv skubbe lidt til sine biler.

Efter et par uger i truende fødsel, blev Torvald & Eskild født ved kejsersnit i fuld narkose i marts 2001, kun 27+0 henne. Torvald vejede 945 gr. og Eskild vejede 803 gr.

Torvald var stærk ved fødslen. Eskild var meget umoden og slap, med uregelmæssigt hjerte, men blev rimeligt hurtigt stabil. Ca. 50% af børn født så tidligt får en eller anden grad af hjerneblødning, hvorfor de bliver scannet et par dage efter fødslen. Jeg spurgte meget til Eskilds scanning, men fik det underlige svar, at de lige ”ville se tiden an”.

Vi har brugt 3 år på intenst at optræne Oliver og de funktioner han ikke havde. Vi synes, vi er kommet langt, og at vi har gjort en stor forskel. Vores dreng har nu markant mere livskvalitet, en kæmpe livsglæde og -mod. Oliver har lært at krybe, kravle, stå, gå med rollator og meget mere. Men én begivenhed gjorde et vigtig skift i familiens dagligdag.

Det første år var vi uvidende om Emils spasticitet. Hans langsomme motoriske udvikling blev bortforklaret af alle, der så ham. Da han stadig lå på ryggen og kun bevægede sig ved at rulle, mens hans ét-årige tvillingesøster så småt begyndte at løbe, fik vi ham undersøgt af en børneneurolog, der straks stillede diagnosen

Vi ville træne Frederik. Vi ville ikke finde os i, at man ingenting gjorde for at han kunne få bedre funktioner.
På det tidspunkt skulle han stoppe i dagplejen, han var 3½ år gammel, og starte i børnehave. Han fik 2 x 45 minutters fys. om ugen (når der ikke var ferie, sygdom eller kurser).
I forhold til jævnaldrende var Frederik samlet på ca. 30% af normaludviklingen. For hvert år der gik, hvor han stod stille og andre børn udviklede sig, kom han længere og længere bagud i udviklingen.

Sofie kravler med lethed rundt i hele huset! Det er skønt bare at kunne sætte hende ned på gulvet, og så kravler hun bare derudaf. Hun skal til at kravle op ad bakke og kravle baglæns. Hun har allerede lært at kravle baglæns efter kun 2 ugers træning. Sofies far har lavet en sliske, som kan hæves i den ene ende. Sofie kravler nu op af en vinkel på 20 grader, og skal ende med at bestige en vinkel på 60 grader. Sofie skal også stå i OHL - til hendes store glæde er det jo begyndelsen til at gå.

Maja har bare udviklet sig med turbo-fart! De sidste 5 mdr. er hun gået fra neurologisk at være 9,9 mdr. til at være 18,1 mdr., det vil sige at hun har udviklet sig 938,6 % hurtigere, end før vi startede med at træne hende! Hun har fået en rigtig god forståelse: Hun kan læse og forstå mere end 50 ord. Hendes hjerneskade er gået fra at være "profound" til at være "severe"

Da Sofia var 11 dage gammel, fik vi diagnosen. Sofia havde, som følge af iltsvigt under fødslen, fået en meget svær hjerneskade. Hun havde således næsten ingen hjerneaktivitet og havde jævnligt kramper (status epilepticus). Der var ingen af ovennævnte krampemedicin, der kunne fjerne kramperne. Lægerne mente, at der var meget stor risiko for, at Sofia ikke ville overleve de efterfølgende 14 dage...

Jørgen er muskelsvag og har epilepsi grundet en hård fødsel. Efter at Jørgen har været på slidsken over 7000 gange, fortsatte han ud på gulvet, hvor han fortsat er i gang med at blive stærkere og øve sig i at krybe.

Hektor er spastiker (tetraplegi) grundet en for hård fødsel. Siden fuld opstart af træningen Juni 2003 er Hektor begyndt at ligge fladt på maven på gulvet og lege, løfte hovedet og tydeligt vise interesse for at krybe rundt.

Serena er har en medfødt glat hjerneoverflade og epilepsi. Serena er nu en mere glad og selvstændig pige, hun er begyndt at krybe rundt og ud af sin seng, hun er mindre taktilsky og bruger nu sine hænder.

Mathias blev som 2 årig hjerneskadet som følge af en hjernesvulst samt strålebehandling af hele kraniet samt rygsøjlen. Mathias sad op i sengen med bagoverbøjet nakke og stirrede op i loftet. Han havde ikke kaldt på mig, eller grædt, for svulsten gjorde, at han havde mistet sproget. Vi fik fat i en ambulance, og det var sidste gang, vi anede et glimt af kontakt med ham

Anna har ingen diagnose, men kighostevaccinationen mistænkes. Anna har lært at krybe, og kravler dagligt 850 meter i ”gravity assisted environment”. Hun kan læse både dansk og engelsk med skriftstr. på ca. 1 cm.

Bara er født med Rett syndrome. De første 2 uger var Bára meget stille, hun havde nogle skrigeture om aftenen, som vi troede var kolik. Alt virkede dog normalt: Hun reagerede som enhver anden lille nyfødt, vi havde øjenkontakt med hende, hun tog på, kunne holde hovedet 6 uger gammel osv. Omkring 3 måneder gammel, begyndte hun imidlertid at blive stiv...

Anders er født med Down Syndrome. Der gik et par dage med blodprøver og antibiotika, hvor Anders blev ved med at være slap. På femte-dagen fik jeg besked på at ringe efter Børge - der var kommet svar på en af blodprøverne, og overlægen ville meget gerne snakke med os begge...

Tore har Cerebral Parese. Han udvikler sig i øjeblikket 295%, eller næsten 3 gange hurtigere, end han gjorde før. Vel er det hårdt at gå i gang med programmet, men det var 10 gange hårdere ikke at gøre noget før.

Cecilie er hjerneskadet grundet en hård fødsel.
Ved forløsningen var Cecilie skindød, og der påbegyndtes straks genoplivning. Hjerteaktionen blev normaliseret indenfor 1–2 min., hudfarven blev bedre (hun var helt grå, da hun blev født), men hun havde ikke spontan vejrtrækning. Ved relevante tiltag blev den dog gradvist forbedret. Først efter 1 time fik Cecilie en apgar-score på 5-7.....

Sarah har epilepsi uden årsag. Sarahs epilepsi kom aldrig helt under kontrol, og da hun var seks år gammel begyndte hendes tilstand at forværres drastisk. Der blev igen eksperimenteret med medicin i alle blandinger, inden hun endte på et nyt middel, Lamotrigin, som var på forsøgsstadiet i Danmark endnu. Lægerne erkendte for sent, at hun var på vej mod en medicinforgiftning af dette middel, og Sarah var meget tæt på at dø....

Miklas er livløs og trækker ikke vejret, da han fødes, - uden vi har nået at røre ham - bliver han lagt på et bord til højre for mit leje. Vi har få dage forinden fået fortalt, at det var det bord, børn kom over på, hvis der var problemer!. Miklas har siden træningsopstart lært at krybe, kravle, og går på nuværende rundt med rollator. Han har fornyligt taget sit første selvstændige skridt.

Sisse er født hjerneskadet, muligvis skadet i fostertilværelsen. Jeg nægtede at acceptere, at Sisse skulle have et så rædselsfuldt liv. Jeg vidste, at Sisse var »derinde« et eller andet sted. Det var de tanker, der holdt mig oppe, men problemet var, hvordan skulle jeg komme ind til hende og få hende ud i vores verden igen?