Historik:
Hjemmetræningsmetoderne IAHP/FHCs oprindelig ophavsmand er fysioterapeuten Glenn Doman, som startede sin løbebane i samarbejde med én af USA’s mest respekterede hjernekirurger før 2. verdenskrig. Han vendte op og ned på mange hidtidige forestillinger om optræning af hjerneskader, og har opnået både stor anerkendelse og meget kritik i årenes løb. Glenn Doman er stifter af IAHP ”THE INSTITUTES FOR THE ACHIEVEMENT OF HUMAN POTENTIAL” i Philadelphia i USA, som er et imponerende center for optræning af hjerneskadede børn med en stor og dedikeret medarbejderstab. IAHP rejser til bla. til Pisa, Italien to gange årligt.
FHC (FAMILY HOPE CENTER) er grundlagt af Matthew og Carol Newell, som er uddannet indenfor fysioterapi, idræt og pædagogik, og som begge er videreuddanet og har arbejdet hos IAHP i 20 år som ”advocates” og betroede medarbejdere. Da de forlod IAHP, fulgte en række af de familier, de hidtil havde været advocates for, med, og de har siden opbygget et team af relevante fagpersoner, herunder pædiatere til at diagnosticere og rådgive familier, der søger hjælp til deres hjerneskadede barn. FHC konsulterer i Svendborg to gange årligt. FHC adskiller sig idag (2009) på mange områder fra IAHP.
Hvad går FHC/IAHP-metoderne ud på?
Vi har indtil videre især set flotte resultater i forhold til forbedring af børnenes sundhedstilstand, intellektuelle formåen og sociale færdigheder, mens forbedringer i mobilitet og tale primært lever op til forældrenes forventninger, når der er tale om børn med mindre svære handicap. IAHP har især flotte resultater med børn med Down’s Syndrom, autisme, ADHD/DAMP, blindhed, døvhed, ordblindhed og indlæringsvanskeligheder. Filosofien bag de to amerikanske metoder, IAHP-metoden og FHC-metoden, er at optræne de raske områder i hjernen til at overtage de funktioner, den skadede del af hjernen ikke kan klare. De funktioner, der optrænes, er eksempelvis at krybe, kravle, stå, gå, løbe, tale, læse, samt at fungere normalt socialt.En hjerne består af mange millioner hjerneceller. Forskere verden over har påvist, at man kun udnytter en forsvindende lille del af disse hjerneceller. Der er således masser af uudnyttede hjerneceller at få aktiveret.Den målrettede optræning efter IAHP- og FHC-metoden, foregår efter et individuelt program, som er skræddersyet til det enkelte hjerneskadede barn. Det pågældende amerikanske institut foretager en nøje evaluering af barnet, og tilrettelægger barnets optræningsprogram herefter. Er der eksempelvis tale om et barn, som har en normal pupilreaktion, men som ikke har synskompetencer, udover, at barnet kan se lys og mørke, vil barnets synsprogram typisk komme til at bestå af intensiv stimulering af barnets evne til at se lys og mørke samt af barnets evne til at se sort/hvide figurer, idet de sort/hvide figurer er én sværhedsgrad over evnen til at se lys/mørke. På samme måde tilrettelægges barnets øvrige delprogrammer, herunder barnets motoriske delprogram. Man får justeret barnets program hver 6.-9. måned efter behov. Det er op til hvert enkelt familie at vurdere, hvor meget man ønsker at træne. Nogle vælger kun at træne i hverdagen, andre træner også i weekenden. Optrænes barnet efter FHC-metoden, har familien mulighed for at kombinere hjemmetræningsprogrammet med en deltidsplads i børnehave mv. For at opnå størst gevinst er det vigtigt, at barnet trænes meget målrettet, da hjernen skal påvirkes intenst, og det gøres ved at gentage øvelserne igen og igen.
Hvordan?
Forældre oplæres i teknikker, der skal kunne bruges forsvarligt i det hjemlige miljø. Dette forudsætter et system med undervisning, supervision, kvalitetskontrol og en kontinuerlig uddannelse af forældrene.
Principper i træningen Der findes 4 overordnede elementer i IAHP- og FHC-metoden, som alle i en eller anden grad indgår i børnenes optræningsprogrammer, alt afhængig af hvilke problemer, barnet har, nemlig motorik, sociale kompetencer, intellekt og fysiologi: Motorik For at lære barnet "output", såsom at kunne krybe, kravle, løbe, og tale, skal der "input" til. Eksempelvis er det ikke muligt for et barn at lære at krybe (motor output), hvis barnets følesans (input) er ramt således, at barnet ikke kan føle sine arme og ben. Det er nødvendigt at skabe balance mellem barnets input og output. Input: IAHP og FHC arbejder med alle barnets sanser, dvs. synssans, hørelse, følesans, lugtesans, og smagssans. Da barnets sansemæssige niveau er afgørende for barnets udvikling, tester man altid hvilket niveau, barnet befinder sig på med hensyn til syn, hørelse, følesans, smagssans og lugtesans. Når man har testet, hvor barnet befinder sig, udvikles der et specielt program, der stimulerer hver enkelt af sanserne, idet målet er, at løfte niveauet op til alderssvarende. Mange hjerneskadede børn har eksempelvis problemer med at sanse kulde og varme. For at afhjælpe dette problem, kan et program bestå i at lade alle barnets dele af kroppen komme i berøring med kulde og varme mange gange om dagen. Herved stimuleres sansen til at reagere korrekt på kulde og varme.For så vidt angår immobile børn, består et IAHP- eller FHC-program i at lære børnene, hvordan det føles at bevæge sig. Dette gøres ved at lave krydsmønsterøvelser med børnene (input). Herefter lægges børnene på en sliske, hvor de selv får mulighed for at prøve at bevæge sig (output). Output: Funktionerne krybe, kravle, stå, gå, løbe, tale, samt brug af øvrige kropsdele, er alle resultat af de input, hjernen har modtaget, og kan omsætte til output.Sociale kompetencerSociale kompetencer består eksempelvis i evnen til at kunne omgås andre, socialisere i form af leg med andre børn, og vise følelser.Det hjerneskadede barn lærer meget socialt ved blot at være omgivet af en række mennesker, som hjælper, forstår og respekterer det hjerneskadede barn. Træningen gør således i sig selv, at barnet i høj grad er omgivet af mennesker med empati, forståelse, og indsigt i barnets stærke og svage sider. Træningen medfører som oftest, at det hjerneskadede barn får meget mere tid og samvær med sin familie, herunder særligt sine forældre, end før.Forældre, der hjemmetræner, ved, at det hjerneskadede barn skal opdrages ligesom dets raske søskende. Dette gør forældrene plads til efter behov, og forældrene implementerer således det sociale aspekt i barnets program. Det sociale aspekt stimuleres i høj grad også ved fx. leg og samvær med andre børn, ved at deltage i familiehøjtideligheder, samt i almindelig familiehygge i fritiden.
Intellekt
Det intellektuelle element er også input til hjernen og består af stimulering af barnet vha. læsekort, billedkort med generel viden, faktaviden, matematik og sprog (både modersmål og fremmedsprog). Det intellektuelle program stimulerer samtidig barnets syn. Programmet sikrer, at børnene lærer at læse, og barnets intellekt og forståelsesevne højnes gevaldigt ved hjælp af det intellektuelle program. Fysiologi (opbygning af kroppen, indtagelse af vitaminer)Ernæringsrigtig kost, tilskud af mineraler og vitaminer er en meget vigtig del af et IAHP- og FHC-program. Mange hjerneskadede børn er undervægtige, er tit syge og ligger under voksekurven for normalbørn. For at afhjælpe disse problemer, fokuseres der meget på børnenes kost og kosttilskud, således at børnene sikres optimal udvikling og helbred.
Et typisk træningsforløb:
En typisk træningsdag i et IAHP- eller FHC-program:
Betina - Miklas' mor strukturerer og skaber dagsrytmen
En ganske almindelig dag er lagt i faste rammer og rytmer af Bettina - Miklas' mor. Hun strukturerer og skaber dagsrytmen. Her er en typisk dag beskrevet med hendes egne ord:
7.30 - 7.45
Miklas bliver vækket. Han kommer på potte og spiser.
8.30
På potte, børster tænder, vaskes, klædes på.
8.50
Miklas kravler ind i træningsrummet til fiskelampen, mens jeg rydder op i køkkenet.
9.00
Vores frivillige hjælpere ankommer. For øjeblikket laver vi ikke patterning, så det er ikke strengt nødvendigt at være 3. Vi kravler, masker, ser silhouetter, børster huden - alt efter Doman programmet. Derforuden kravler vi på trappen, hopper på trampolin, kravler op på trampolin og over store puder, hopper på fys. bold og kører med bil.
12.00
Vores frivillige hjælpere går hjem og vi spiser frokost, børster tænder sidder på potte og skiftes.
13.00 - 13.30
Går vi tur, hvor Miklas har mulighed for at sove, det sker ca 1 gang om ugen i ca. 30-45 min.
14-14.30 Går vi igang med programmet igen, men uden hjælpere.
15-15.30
Her holder vi ca 15 min pause, hvor Miklas får lidt at drikke og et par kiks. Derefter sidder han på potte og bliver skiftet. Nu er John kommet hjem, og engang imellem overtager han programmet.
17.00
Aftensmaden påbegyndes. Hvis jeg træner med Miklas, kravler han så selv rundt, og han "masker" stadig. Vi spiser ca. 17.30-18.00. John er diabetiker, og det passer bedst at spise tidligt. John rydder op efter aftensmaden, medens jeg har Miklas på potte, bader/ vasker ham og giver nattøj på. Alt efter hvor tidligt vi er færdige, kravler og masker vi efter aftensmaden, indtil Miklas får børstet tænder, læst godnathistorie og kommer i seng.
20.00
Miklas får børstet tænder, læst godnathistorie og kommer i seng. Nu har vi tid til rengøring, vasketøj, havearbejde, slappe af osv. Sådan en almindelig dag kan meget hurtigt ændre sig m.h.t. klokkeslet, men rytmen er den samme hver dag. For tiden sker det temmelig tit, at Miklas ikke vil sove om aftenen. I går sov han først kl. 22.30, men sover til gengæld til middag i dag 1 time 15 min. Han sov også ca 45 min. igår, det er ren luksus, og så bliver resten af dagen rykket derefter. Nogle dage spiser vi først 19.30, og så får vi måske ikke masket mere den dag.
OBS! Det skal kraftigt påpeges, at man ikke selv må gå igang med at "maske" uden instruktion og lægeerklæring.
Fritidsaktiviteter
Mandag går Miklas til ridefysioterapi kl. 11.30 - 12.15, så der mangler vi f.eks. noget træning, men han elsker virkelig at være til ridning.
I vinterhalvåret går vi til svømning lørdag kl.16.00-17.00, det har han været vant til, siden han var 3 mdr., og han er en rigtig vandhund. Han dykker, laver torpedoer, bliver kastet mellem os og hviner af glæde.
Hvordan er IAHP/FHC anderledes ? IAHP/FHC adskiller sig fra det etablerede systems metoder ved at tage udgangspunkt i Hjernens mulighed for at vokse og skabe nye relationer ved neuroplasticitet. Dette fremtvinges ved intensiv, ofte gentagen stimulation af de centre i hjernen, som ikke fungerer. Det etablerede systems metoder er mere fokuseret på den del af kroppen, der ikke fungerer, og førsøger ved stimulation af denne kropsdel, ved operation eller ved lokal lammelse med Botox- indsprøjtninger at forbedre funktionen, men ignorerer forbindelsen til hjernen. Til forskel fra ABR ændrer IAHP/FHC-metoderne kun i begrænset omfang kroppens struktur, men udvikler og udnytter i stedet den eksisterende strukturs muligheder langt ud over det, der kan opnås med sædvanlig fysioterapi, ergoterapi, rideterapi, svømmeterapi m.v.
