Hvad går ABR-metoden ud på?
Vi har indtil videre set resultater af ABR hos alle, der er indgået i et sædvanligt træningsforløb, idet ABR skaber varig normalisering af kroppens struktur. ABR har især erfaring med behandling af CP, spasticitet og hypotoni, men der er efter al sandsynlighed meget vide grænser for, hvilke handicap, der i større eller mindre grad kan afhjælpes med denne terapiform. Seneste eksempel, vi har fået omtalt, er en voksen mand, der i kraft af ABR terapi over en periode på 6 mdr. har genvundet talefunktion og bevægelse i armene på trods af brud på nakken med total lammelse til følge. Med ABR er der udover de umiddelbare motoriske forbedringer opnået intellektuelle og mentale forbedringer, forbedringer af syn, hørelse, vejrtrækning, fordøjelse og tale. ABR har vist effekt på alle aldersgrupper (den ældste patient er over 60 år gammel), men jo yngre man er, jo hurtigere fremskridt ser man. Det ideelle er, at man starter så hurtigt som muligt efter at man er blevet opmærksom på, at et barn har en skade. Leonid Blyum anslår, at effekten af ABR kan være op til 3 gange hurtigere hos et barn mellem 0 og 3 år, end hvad man kan forvente hos et barn på 4-7 år, hvilket tildels skyldes, at man med en enkelt øvelse kan påvirke en meget større del af kroppen eller hovedet hos en baby end hos et større barn. ABR-terapiens udgangspunkt er en strukturel diagnose, hvor det hjerneskadedes barns krop minutiøst gennemgås, og hvor afvigelser fra en normal krop registreres. Det enkelte barns ABR-program justeres 4 gange årligt således, at barnet altid opnår størst påvirkning/forbedring af de strukturelle afvigelser fra en normal krop.Sålænge barnets krop afviger for meget fra en normal krop, kan barnet ikke lære at få normale motoriske funktioner, normalt sprog, normale spise-funktioner, normal søvnfunktion mv. Det er således afgørende, at normalisere barnets struktur. ABR-metoden er meget blid. Man udfører et næsten statisk tryk, ind-ud, nøje udvalgte steder på kroppen, som er blevet anvist af metodens ophavsmand; Leonid Blyum.Terapien har til formål at påvirke glatmuskulatur og bindevæv. Som en følge heraf opbygges kroppen "inde fra". ABR-terapien sikrer, at skeletmuskulaturen opnår normal struktur og spænding, hvilket som en afledt effekt fører til funktionelle færdigheder.
Hvordan:
Forældre oplæres i manuelle teknikker, der skal kunne bruges forsvarligt i det hjemlige miljø. Dette forudsætter et system med undervisning, supervision, kvalitetskontrol og en kontinuerlig uddannelse af forældrene.
PRINCIPPER I ABR-TRÆNINGEN:
-
Først og fremmest skal forældrene/hjælperne dygtiggøres i ABR teknikken. Jo bedre teknikken er indarbejdet, desto bedre resultater opnås i arbejdet.
-
Der udarbejdes en overordnet individuel langsigtet planlægning tilpasset det enkelte barn. Øvelserne tilpasses det enkelte barns fremskridt og hvordan barnet forholder sig til selve træningen. Nogle børn trænes når de sover, fordi de er for aktive til at koncentrere sig om træningen når de er vågne.
-
Grundig information af forældrene/hjælperne. Forældrenes/hjælpernes baggrund er meget forskellig. Mange har ingen indsigt i human biologi og anatomi, og de har en dårlig forståelse af de begrænsninger en handicappet krop giver. Desto mere viden forældrene/hjælperne opnår, desto mere effektivt bliver træningsforløbet.
-
Motivation af forældrene/hjælperne. Hverdagen med et handicappet barn byder på mange udfordringer. Barnets trivsel kan være påvirket af dårligt helbred, og alt efter hvor gennemgribende handicappet er, kan der være problemer med den mentale udvikling, mange tunge løft, og der skal bruges mange ressourcer på spisesituationen og hygiejne(bleskift mv). Disse stressfaktorer kan i perioder være belastende for forældrene/hjælperne, og det er derfor af yderste vigtighed, at de kan følge fremskridtene for deres barn og bevare fokus på det langsigtede mål. Barnets fremskridt fremmer motivationen og giver fornyet energi. ABR teamet laver videooptagelser af barnet hvert ½ år. Dette suppleres med fotos som yderligere dokumentation.
Et typisk ABR træningsforløb:
De personer, der står for at give ABR, tager på kursus 4 gange om året. Hvert kursus varer 3 eller 4 dage. Det er som regel to forældre eller én forælder og op til to hjælpere. Under hvert besøg evalueres barnet af ABR teamet i samarbejde med forældre. Man analyserer hvordan de sidste tre måneders forløb har været, hvordan barnet har udviklet sig, diskuterer hvad der kan ændres for at tilrettelægge træningen bedre for det enkelte barn osv. En plan for de næste tre måneders ABR træning udarbejdes, og en detaljeret plan med de nye øvelser udleveres til familien. Barnets udvikling dokumenteres vha. videooptagelser eller fotos. Hvert ½ år evaluerer Leonid Blyum personligt alle børn. Denne undersøgelse kaldes ”assessment”, og optages altid på videobånd som familien modtager en kopi af. Familien får en tæt kontakt til deres ABR team, og man kan altid henvende sig og modtage hjælp hvis man støder ind i problemer. Dette er især vigtigt hvis træningen ikke forløber som planlagt. Eksempelvis kan enkelte øvelser være svære for barnet at tolerere, og derfor skal situationen tolkes afde ansvarlige for træningen og ABR-teamet inden en ny plan lægges. Man tilstræber minimum 20 timers ugentlig manuel terapi. Når man har en god forståelse af teknikken og en god manuel teknik, vil der være mulighed for at supplere de manuelle timer med ABR-maskinen, som kan adressere visse steder på kroppen. Maskinen kan ikke erstatte de manuelle timer, men viser lovende resultater som supplement. Der betales en månedlig leje for maskinen.
Læs mere: http://www.blyum.com/procedures/
Hvordan er ABR anderledes ?
ABR adskiller sig fra alle andre kendte metoder ved at skabe varig strukturel normalisering, der medfører normaliserede funktioner. Medicinsk behandling (Botox) og kirurgi forsøger at efterligne den normale krop, men da der ikke er tale om en reel normalisering, skaber ændringerne ikke i sig selv normale funktioner. Doman-metoderne ændrer kun i begrænset omfang kroppens struktur, men udnytter den eksisterende strukturs muligheder langt ud over det, der kan ske med sædvanlig fysioterapi, ergoterapi, rideterapi, svømmeterapi m.v.
BAGGRUNDSVIDEN TIL AT FORSTÅ ABR METODEN:
Konkret eksempel: simplificeret analyse af en spastisk arm:
| TRADITIONEL TERAPI |
ABR |
| Mål |
At genoprette balancen i skeletmuskulaturen, så normale motoriske funktioner kan udføres |
At genoprette balancen i all kroppens væv, så normale motoriske funktioner kan udføres |
| Analyse |
Muskulær ubalance mellem lang muskel (triceps) og kort muskel (biceps). Røntgen Scanning |
Muskulær ubalance mellem lang muskel (triceps) og kort muskel (biceps). Manuel vurdering af vævskvaliteten og graden af kollaps i kroppen. |
| Hvordan rettes fejlstillingen op? |
Der arbejdes DIREKTE på musklerne. Den korte spastiske muskel skal gøres svagere og længere. For at opnå dette, arbejdes med: - Udstrækning - Kirurgi - Botox |
Der arbejdes INDIREKTE på musklerne. Den muskulære ubalance er til stede, fordi kroppens volumen er kollapset. Volumenkollaps fører til at knoglerne forrykkes. Derfor vil de muskler, der hæfter på knoglerne også forrykkes. Ved hjælp af ABR terapien opretter man det normale volumen i kroppen |
Bindevæv og glat muskulatur:
For at kunne forstå tankegangen bag ABR metoden, er det nødvendigt at have et basalt kendskab til kroppens anatomi. Når man taler om motorisk udvikling, vil de fleste mennesker tænke, at muskler, knogler og nervevæv er det mest betydningsfulde i denne sammenhæng. Traditionelt forklares, at de bevægelsesforstyrrelser man ser hos hjerneskadede personer, er forårsaget af at hjernen (fordi den er skadet) sender forkerte impulser til musklerne. Filosofien i ABR er, at man ikke kan vurdere hvorvidt signalerne er korrekte, hvis vævene i kroppen er kollapsede og det normale volumen er gået tabt.Derfor er det helt fundamentalt i ABR terapien, at genopbygge det normale volumen, så knogler og muskler får en korrekt udgangsposition. Først på dette tidspunkt kan man vurdere og forvente en normal bevægelse. I Leonid Blyums analyser af kroppen, er det især binde-vævet (kaldes også støttevæv, fordi det udgør et skelet, der understøtter andre væv og organer) og glat muskulatur(findes primært i de indre organer og i blodkarrene), der er betydende for, at en normal motorisk udvikling kan finde sted. Figur 1:ABR har som mål at styrke glat muskulatur og bindevæv/myofasciale strukturer. Muskler og knogler anses IKKE for at være stærkere eller mere essentielle end disse væv.
Figur 1:
ABR har som mål at styrke glat muskulatur og bindevæv/myofasciale strukturer. Musklerne og knoglerne anses IKKE for at være stærkere eller mere essentielle end disse væv.
Læs mere: http://www.blyum.com/concept/ [1]
Kroppen sammenlignes med en appelsin!
For at illustrere hvorfor ABR virker, sammenligner Leonid Blyum ofte kroppen med en appelsin. Man skal forestille sig at hele appelsinen er den menneskelige krop.
Skrællen, der udgår 25 % af det totale volumen, kan sammenlignes med skeletmuskulaturen.
Hinderne, der opdeler frugten i større og mindre dele, sammenlignes med glat muskulatur og bindevæv/myofascia. Og det er disse væv, der er ansvarlige for at opretholde volumen og dermed kroppens form.
Frugtkødet i sig selv er en analog til kroppens indre volumen, hvoraf størstedelen udgøres af de indre organer og kropsvæsker. Men som noget helt centralt skal man bemærke, at også de indre organer er opdelt i mindre enheder vha. bindevævstråde. Kan illustreres ved at man også kan opdele frugtkødet i ganske små saftfyldte enheder. Alle store hulrum i kroppen (brysthule, bughule og hulrummene i kraniet) beklædes af bindevæv.
Alle kroppens organer er beklædt med bindevæv, og bindevævsfibre forgrener sig ind i organerne.
Hvad sker i kroppen når hjerneskaden indtræffer?:

Hvordan genoprettes den normale struktur i skeletmuskulaturen? :
Fig.:5
” bevægelse, er en bevægelse, der er så langsom og glide den næsten ikke har nogen acceleration. **Energien til vævene kommer fra ABR trænerens hånd. For at kunne nå ind til de dybtliggende væv(glat muskulatur og bindevæv) laves en speciel opbygning af håndklæder og pladevat. Opbygningen har denne specielle form og densitet, for at energien ikke absorberes af s
*En ”quasi-static” bevægelse, er en bevægelse, der er så langsom og glidende at den næsten ikke har nogen acceleration.keletmuskulaturen, men i stedet formidles til de underliggende væv. Selve opbygningen kaldes en
**Energien til vævene kommer fra ABR trænerens hånd. For at kunne nå ind til de dybtliggende væv(glat muskulatur og bindevæv) laves en speciel opbygning af håndklæder og pladevat. Opbygningen har denne specielle form og densitet, for at energien ikke absorberes af skeletmuskulaturen, men i stedet formidles til de underliggende væv. Selve opbygningen kaldes en ”pneumatisk linse”. Fordelen er, at linsen bevæger sig som en ”enhed”, når man udfører en ”quasi-static” bevægelse. Er bevægelsen for hurtig, vil hånden i stedet sammentrykke håndklæderne og energien vil ikke gå i dybden, men bliver absorberet af skeletmuskulaturen.”atisk linse”. Fordelen er, ainsen bevæger sig som en ”enhed”, når man udfører en ”quasi-static” bevægelse. Er bevægelsen for hurtig, vil hånden i stedet sammentrykke håndklæderne og energien vil ikke gå ver beret af skeletmuskulaturen.
Læs mere: http://www.blyum.com/method/ [2] http://www.blyum.com/strategy/ [3]
Hvordan ser det ud i virkeligheden? :
Barnet er helt passivt. Blid metode. Næsten statisk tryk (quasi-static) ind-ud. Kroppens indre volumen opbygges.
Links: www.blyum.com [4]
Hjernebarnets medlemmer har fået en række detaljerede svar fra Leonid Blyum vedrørende forskellige konkrete spørgsmål, som vi vurderer kan have relevans for en større gruppe. Vi linker til disse svar nedenfor og opdaterer løbende med nye besvarelser: