Generalforsamling 2010
Generalforsamling i Hjernebarnet
Søndag den 11. april 2010 kl. 13 i Mindsteps træningscenters lokaler i Røjelskær 11, 2. sal, 2840 Holte.
Dagsorden:
1. Valg af dirigent.
2. Valg af referent.
3. Bestyrelsens beretning v/formanden og godkendelse af beretningen.
4. Kassererens beretning og godkendelse af regnskabet.
5. Budget for næste år og fastsættelse af næste års kontingent.
6. Indkomne forslag
(skal være bestyrelsen i hænde senest en uge før generalforsamlingen, sendes til merete-jan@youmail.dk)
7. Valg til bestyrelsen og suppleant for bestyrelsesmedlemmerne.
8. Valg af revisorer og suppleant.
9. Eventuelt.
Foreningen sørger for drikkevarer og frugt/nødder. Vi vil gerne opfordre medlemmerne, der ønsker at deltage, til at give bestyrelsen besked
Der er 2 bestyrelsesposter, som skal besættes ved den kommende generalforsamling, idet 3 bestyrelsesmedlemmer er på valg og de ønsker ikke at genopstille.
Bestyrelsen har i det forgangne år haft 6 medlemmer af bestyrelsen, da der sidste år var stor interesse for bestyrelsesarbejdet. Ifølge vedtægterne er der dog kun krav om 5 bestyrelsesmedlemmer samt én suppleant.
Det er tid til at nye kræfter træder til og stiller op til bestyrelsen i Hjernebarnet. Kommende kandidater må meget gerne kontakte bestyrelsen inden generalforsamlingen.
Det kræver ingen særlige forudsætninger for at deltage i bestyrelsen. Vi holder tre- fire møder årligt, hvor eventuelle opgaver fordeles og "snakker" så i den mellemliggende periode over nettet. Man kan opstille til bestyrelsen, uanset om man har mulighed for at deltage i generalforsamlingen eller ej.
For at kunne stemme ved generalforsamlingen skal man have indbetalt kontingent til foreningen for 2010.
Venlig hilsen
Bestyrelsen




