Når en genopretningsplan bliver til en heksejagt – er det ikke sjovt at være heks!

Vi burde bruge vores energi på at have en saglig debat om indholdet af genopretningsplanen. Den skulle, angiveligt, kunne give en besparelse på omkring 200 millioner kr. i 2013 ved at fjerne tabt arbejdsfortjeneste. Det gør den ikke.

Der er i beregningerne ikke taget højde for afledte udgifter i kommunerne, så i stedet vil planen på sigt påføre ikke blot kommunerne, men hele samfundet højere udgifter. Derudover har den også nogle menneskelige omkostninger, men de er rigtigt svære at kapitalisere – så dem undlader vi at nævne. Den debat vi har nu, drejer sig nemlig ikke om mennesker - men om penge og forargelse.

Jeg frustreres over, at det er blevet legalt at nedgøre enkelte menneskers værdi, afhængig af hvor stor en omkostning de udgør for samfundet!

Når en borgmester offentliggør udgifterne til en kommunal foranstaltning og spørger: "Kan det være rigtigt, at denne unge mand skal koste samfundet så mange penge?" Når en avis fortæller om, at forældre får en million kr. om året for at passe sit eget barn, giver det helt naturligt alle og enhver mulighed for at forarges og give sin mening til kende. "Hvorfor skal vi betale for dem?"

Der spørges naturligvis ikke ind til konteksten og det konkrete - det er ikke meningen. Borgmesteren og avisen vælger helt bevidst, ikke at spørge ind til hvorfor der udbetales tabt arbejdsfortjeneste, valget træffes helt i tråd med tidens rytmiske parole: "Der er krise! Vi har ikke råd! Hvorfor skal vi betale for dem?".

Det er ikke godt for samfundets udvikling, at jeg skal være bange for min genbo, fordi han er misundelig over, at jeg får tabt arbejdsfortjeneste. Pludselig er jeg bragt i en situation, hvor jeg, overfor alle og enhver skal redegøre for serviceloven, dansk handikappolitik, min privatøkonomi og hvorfor jeg valgte at få et handikappet barn. Når jeg oplever, at medlemmer ikke tør stå frem og give deres mening til kende offentligt, fordi de er bange for at blive lagt for had og blive socialt udstødte, græmmes jeg over den forråelse, der finder sted i vores samfund. Hvem andre end forældrene taler de svages sag?

Hvis vi skal debattere rimeligheden af tabt arbejdsfortjeneste i offentligheden, ville det være rart at sagen blev belyst fra mere end blot én side. Jeg er ked af, at være udråbt som heksen, der nasser på samfundet uden at tage ansvar.

Vi tager ansvar – ansvar for vores familier og for vores børn. Ikke blot børnenes pasning og pleje, men vi støtter dem i høj grad også i deres udvikling. Hver eneste gang jeg hører om et barn der har opnået en sejr; glædes og frydes jeg. Uanset om sejren er at: barnet går fra sondemad til skemad eller fra at kunne krybe med hjælp til at selvstændigt at kunne krybe, ved jeg, at det barn er blevet mere selvhjulpent og selvstændigt. At denne udvikling gør, at samfundet sparer en masse penge, er naturligvis godt, det er dog ikke det primære for mig. Det er barnets liv og udvikling, der betyder noget.

Tabt arbejdsfortjeneste gør det muligt, at vi kan tage ansvar for vores hjerneskadede barn. Uden den ville vi blive nødt til at gå fra hus og hjem.

At fjerne den tabte arbejdsfortjeneste og erstatte den med en begrænset løn giver ikke en besparelse. Derfor giver det ikke mening at gennemføre den del af genopretningsplanen.

I stedet for at stå sammen i grupper mod minoriteter - burde vi i fællesskab - tage ansvar for, at Danmark kommer videre efter finanskrisen. Vi burde bruge vores kræfter for hinanden - ikke mod hinanden.

Med venlig hilsen

Tore Breilø

(Far til Gustav på 10 år)

Formand for foreningen Hjernebarnet

Vi har udarbejdet en informativ brochure, som bla. beskriver de forskellige målrettede, intensive, og resultatorienterede optræningsmetoder. Du kan desværre ikke i øjeblikket downloade brochuren. Kontakt Anne Mette Shorty, suppleant,   ams@munksoegaard.dk  og få en brochure tilsendt.

Tilbud på indlæringsmateriale netop nu. Køb cder med flashcard og elektroniske bøger, som hjælper dit barn på vejen til læsefærdig eller kommunikations-understøttelse.

Læs mere 

Typiske Spørgsmål

Her kan du finde svar på mange af de typiske spørgsmål, som man har i starten. Hvis du ikke har fået svar på dine spørgsmål, er du velkommen til at kontakte bestyrelsen på mail eller telefon.

Støt Foreningen

Hjælp foreningen ved at støtte enten som aktivt eller passiv medlem eller med sponsorbidrag.

Som aktivt medlem og forældre får du adgang til vores chatliste og dermed et stort netværk med andre hjemmetræende forældre. Du kan også blot støtte foreningen med min. 25,- og dermed hjælpe Hjernebarnets arbejde med at sikre, at forældre kan hjemmetræne deres hjerneskadede børn, såfremt de ønsker dette.

Feedback

Vi har brug for dine kommentar, ris eller ros til at gøre vores hjemmeside og forening bedre.

Få alt at vide om de bedste træningsmetoder